------------------------------------------------------------------------------------
Scene: Karl-Johan. Personer:
En Grønskolling; Georg Jonathan; G. Gram.
Grønskollingen. Ja, men N. N. har ikke længer Ungdommen med sig.
G. J. Skulde det være saa vigtigt?
Grønsk. Vigtigt? Ungdommen er jo Fremtiden ?
G. J. Naar den blir gammel, ja.
Grønsk. (lidt forbløffet). Ja men ... ja men — De begriber da, at ...
G. J. Ungdommen kan enhver faa med sig, som forstaar at skraale. Jeg skal sige Dem en Ting: Mennesket begynder først ved Firtiaarene — naar man er færdig med det værste Fruentimmersøl og begynder at se rensligt paa Verden.
Grønsk. (vred). Mennesket begynder ved tyve Aar ; da kan man elske, og da kan man hade ; da har man Begeistring ... da vil man noget —!
G. J. Kjære Dem, Tyveaaringerne, det er jo de endnu ikke ganske helbredede self-abusers. Jeg hører heller ikke saa meget om Begeistring fra den Kant, men desto mere om Slaphed, Træthed, Mangel paa Energi, Livslede; de gaar og klynker over, at de
ikke passer ind nogensteds ; at de ikke interesserer sig for noget ; fra jeg blev voxen, har jeg ikke hørt andet fra «de unges» Leir end denne Katzenjammer. Nei ; Ungdommen kan vi ikke bruge. Dens Metier og Opgave er at ligge og næbbes med Smaatøserne og skrive Flæbevers og Kjønsbøger.
Grønsk. (rød i Kammen). Jeg troede, De var en moderne Mand, jeg; undskyld. Adjø. (Gjør heltom ; forsvinder.)
G. J. (fløiter; smiler). All right.
--------------------------------------------
Således er det ikke kun dagens ungdom det er noe i veien med; det er ungdommen til alle tider. Når man kjenner problemets årsak burde man ta ondet ved roten. En utilsiktig konsekvens ville jo være at det etter en tid heller ikke ville være noen modne fornuftige menn tilbake. men det vil kanskje være verdt offeret.....
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar